Renovering og tilbygning af 1950’ernes murermestervilla – sådan kan BRIXVAL bidrage med arkitekt og bygningskonstruktør

En murermestervilla fra 1950’erne er ofte noget af det mest taknemmelige at arbejde med, når et ældre hus skal renoveres eller ombygges med respekt. Husene er typisk robuste, disponeret med klar planlogik og bygget i materialer, der stadig har høj håndværksmæssig kvalitet. Det er netop derfor, mange boligejere vælger denne hustype, når de ønsker karakter, holdbarhed og en planløsning, der kan tilpasses et nutidigt familieliv.

Det afgørende er at skelne mellem at modernisere og at forbedre. I 1950’ernes murermestervillaer fungerer de bedste løsninger, når man læser husets proportioner, dagslys og rumlige hierarki, før man flytter vægge. En bevaringsorienteret tilgang giver typisk både bedre arkitektur og færre fejlgreb i projektet.

• Fokusér på sammenhængen mellem entré, køkken, spiseplads og opholdsrum frem for “mest mulig åbenhed”.

• Bevar rumlig klarhed, gode vægforløb, naturligt lys og møblerbarhed.

• Lav indgreb, der styrker den oprindelige planlogik, i stedet for at opløse den.

Planløsning i murermestervillaer fra 1950’erne

Planløsningen er en stor del af husets kvalitet. Stueplan er ofte disponeret med entré, køkken og opholdsrum, mens værelser og bad ligger på første sal. Kælderen er typisk til praktiske funktioner. Opdelingen er enkel og rationel, og netop derfor kan den ofte forbedres markant med relativt præcise greb.

Hvor ældre villaer kan have mere formelle stuer, er 1950’er-huset tydeligt præget af funktionalismens indflydelse. Rummene er typisk placeret efter daglig brug og dagslys, og vinduerne er ofte sat for at give udsyn og brugbar møblering – ikke nødvendigvis for symmetriens skyld. Når huset bygges om, bør man derfor starte med at forstå relationen mellem køkken, spisestue og opholdsstue, før man beslutter sig for gennembrud og nye åbninger.

• Stueplan: daglig funktion omkring køkken/ophold, ofte med kort intern cirkulation.

• Førstesal: værelser og bad, typisk med mere “privat” karakter.

• Planen tåler ofte forbedringer, hvis de udføres præcist og med respekt for proportioner og lys.

Køkkenets historiske placering og nutidens køkken-alrum

Køkkenet i 1950’ernes murermestervilla er ofte kompakt og arbejdsorienteret. Det kan være en kvalitet i sig selv, men mange familier ønsker i dag en stærkere kobling mellem madlavning og samvær. Spørgsmålet bliver derfor sjældent om køkkenet skal forbindes med spiseplads og stue – men hvordan det gøres uden at miste husets ro.

De mest vellykkede løsninger opstår ofte i mellemformen. I stedet for at fjerne alt og gøre hele stueplanen ensartet, arbejder man med kontrollerede sigtelinjer, rummelige døråbninger og klare overgange. Det bevarer typisk både dagslys, akustik, møblerbarhed og den rumlige læsbarhed, der gør huset behageligt i hverdagen.

• Udvidet døråbning eller præcist gennembrud mellem køkken og spisestue/ophold.

• Delvis åbning med kort vægstykke, der fastholder møblering og rumretning.

• Ny køkkendisponering, hvor arbejdszoner og spiseplads placeres efter lys og flow – ikke kun efter inventarmål.

Et godt ombygningsgreb i denne hustype er ofte at lade køkkenet “stå som køkken”, men give det en naturlig kontakt til spisepladsen. Det skaber et køkken-alrum, der fungerer i praksis, uden at huset mister sin oprindelige struktur.

Materialer og detaljer – især omkring vinduer og døre

Selv når fokus er indvendig plan, spiller materialernes autenticitet en stor rolle for oplevelsen. Vinduer og døre er ofte tæt knyttet til husets proportioner og lysindfald, og det påvirker direkte, hvordan en ny planløsning fungerer.

Ved vinduesrestaurering bør principperne være bevar mest muligt, reparér lokalt og udskift kun det nødvendige – i tråd med Søren Vadstrups tilgang. Det handler både om arkitektur og om holdbarhed, fordi originalt kernetræ og gode profiler ofte kan yde mere end standardudskiftninger, når de vedligeholdes korrekt.

• Bevar proportioner, ramme-/karmprofiler og sprosseopdeling, hvis de er en del af husets karakter.

• Prioritér reparation frem for udskiftning, når træ og konstruktion kan reddes fagligt.

• Til både gamle og nye trævinduer og døre er rå linoliegrunder og linoliemaling uden terpentin et velegnet valg, når opbygning og udførelse er korrekt.

Sådan kan jeg bidrage som arkitekt og bygningskonstruktør (BRIXVAL, Hellerup)

Som ejer af BRIXVAL ApS arbejder jeg dagligt med restaurering, renovering og ombygning af ældre og karakterfulde huse – herunder murermestervillaer fra 1950’erne. Kombinationen af arkitektfaglighed og bygningskonstruktørens blik for konstruktion, detaljer og dokumentation betyder, at løsningerne både bliver smukke og realistiske at bygge.

Jeg bidrager typisk mest i de faser, hvor de rigtige beslutninger skal træffes tidligt, så projektet ikke ender med dyre omprojekteringer eller en plan, der ikke fungerer i hverdagen.

• Opmåling, registrering og “læsning” af den eksisterende plan, proportioner og dagslys.

• Skitseforslag og planstudier med konkrete scenarier for køkken/spise/ophold.

• Dispositions- og detailgreb, der bevarer rumlig klarhed (sigtelinjer, åbninger, vægforløb, møblerbarhed).

• Tegnings- og sagsmateriale, der kan bruges direkte i dialog med myndigheder og i udførelse.

Hvis der bliver tale om en tilbygning i forbindelse med ombygningen, skal den ikke have et andet formsprog. Den skal udformes i samme arkitektoniske sprog som huset, så helheden fremstår rolig, sammenhængende og tro mod murermestervillaens karakter.

• Samme materialeholdning, proportionering og detaljering som hovedhuset.

• Samme rytme og ro i facadeudtryk og åbninger, så det nye ikke “larmer”.

• Samlet arkitektonisk helhed, hvor man ikke kan se en idé-kollision mellem gammelt og nyt.

Myndigheder, Byg & Miljø og dokumentation (når det er relevant)

Selv relativt “indvendige” ændringer kan udløse myndighedskrav, afhængigt af projektets omfang, bærende konstruktioner, brandforhold og anvendelse. Jeg hjælper med at afklare, hvad der kræver ansøgning, og hvad der kan udføres som anmeldelse eller uden tilladelse, så du får en tryg proces.

• Afklaring af projektets grundlag i forhold til BR18, BBR og eventuelle lokale bestemmelser.

• Struktureret materiale til Byg & Miljø (planer, snit, redegørelser og konsistente tegningssæt).

• Dialog med kommunen med fokus på klare svar og korrekt dokumentation.

Hvad du som boligejer med en 1950’er murermestervilla bør prioritere

De bedste resultater kommer sjældent af de største greb, men af de mest præcise. Start med at definere, hvad der i hverdagen ikke fungerer mellem køkken, spiseplads og ophold – og lad derefter husets oprindelige planlogik styre, hvordan løsningen tegnes.

• Vælg indgreb, der forbedrer flow og samvær uden at gøre stueplanen planløs.

• Arbejd med lys, proportioner og møblerbarhed som styrende parametre.

• Bevar husets karakter ved at lade nye greb understøtte det eksisterende – ikke konkurrere med det.