Fredet ejendom

Renovering i 1154 København K

Opgaven

I denne charmende og fredede Københavnerlejlighed fra 1850’erne, ønskede kunden at pladsen blev udnyttet bedre, uden at gå på kompromis med lejlighedens klassiske stil. Vægge skulle flyttes, således at gæster ikke skulle ledes fra stue gennem soveværelset for at komme ud til køkkenet og badeværelset. Køkkenet skulle gøres større og rumfordelingen, i forhold til badeværelset, skulle ændres. Kunden ønskede også mere naturligt lys i lejligheden.

Løsningen

Jeg flyttede væggen mellem badeværelset og køkkenet for at give mere plads i køkkenet og optimere pladsen på badeværelset. Jeg arbejdede tæt sammen med en køkkensnedker, der efter aftale med kunden stod for hele processen. Snedkeren skabte et smukt og stilfuldt køkken, på et køkkenkorpus fra Kvik, og monterede resten af køkkenet inklusiv en lækker 8mm massiv stålbordplade.

Jeg ønskede at udnytte den kvist, der tidligere var på badeværelset. Sammen med en ny væg, blev den flyttet til køkkenet, hvor den blev en flot og klassisk kilde til naturligt lys. Ombygningen gjorde også plads til rummelige højskabe og bl.a. en indbygget ovn.

Renoveringen tog udgangspunkt i bygningens historie, og små detaljer som blotlagte mursten og høje paneler blev en fin videreførelse af lejlighedens oprindelige stil. 


efter renovering

Tegninger/billeder


før projektstart

Tegninger/billeder


Forrige
Forrige

50´er hus retænkt

Næste
Næste

Fra kollektiv til herskabslejlighed