Den moderne funkisvilla

Kreativt projekt

Opgaven

Brixval – Arkitektur & design arbejder på et kreativt projekt med en moderne revision af et hus i funkisstil. Huset er tegnet med frie tøjler og indeholder elementer fra klassisk funkisstil tilpasset tidens samfund. Håbet for skitserne er at inspirere nybyggere til at inddrage kendetegn fra funktionalismen og lade dem se kvaliteterne i et hus, der inddrager klassisk design. Det specifikke hus på disse skitser er inspireret af en skøn beliggenhed og tiltænkt en større børnefamilie. Det er Brixval – Arkitektur & designs håb at tegne flere huse i stilen men mere tilpasset en enkeltes families ønsker og behov. Der er nemlig mange flotte elementer fra funktionalismen at inddrage uanset husets størrelse eller beliggenhed.

Løsningen

Huset er indrettet med opholdsrum på første salen, hvor der er udsigt til vand. Køkkenet er indrettet med store vinduer mod udsigten. Derudover er der tegnet ovenlysvinduer for at skabe mere dagslys i hjemmet. Stuen findes også på første sal. I underetagen er der tegnet børneafdeling for at skabe plads til leg og ro til det store soveværelse på overetagen. Der er tegnet stor altan i rene linjer mod husets have og fra den en unik rund trappe, der forbinder hus og have. Huset er anlagt i klassiske røde mursten med hvide elementer på ydersiden samt vinduer i træ.


Projektet

Tegninger / billeder


Forrige
Forrige

Fra kedeldragt til jakkesæt

Næste
Næste

Rækkehus til to